Skip to main content Skip to footer

Mentorforløb

 

Gør en forskel - og bring medarbejderens unikke bidrag i spil

Et individuelt mentorforløb for virksomheder, der ønsker at afklare, udvikle og styrke medarbejderens engagement, trivsel og særlige bidrag.

Hvornår giver et mentorforløb værdi?

Måske har I en dygtig og værdsat medarbejder, som I gerne vil styrke og udvikle. En medarbejder, der har mere at byde på, end der aktuelt kommer i spil.

Det kan også være en medarbejder, der står ved et karrieremæssigt vendepunkt, har brug for ny retning eller skal finde sine bidrag og muligheder i en ny rolle.

Mentorforløbet er relevant, når I ønsker at:

  • Få øje på og aktivere medarbejderens oversete ressourcer og uudnyttede potentiale.
  • Styrke medarbejderens engagement, motivation og proaktivitet.
  • Skabe større klarhed over medarbejderens kompetencer og særlige bidrag.
  • Understøtte udvikling, fastholdelse og nye karriereveje i virksomheden.
  • Skabe bedre sammenhæng mellem medarbejderens drivkraft og virksomhedens strategiske behov.

Mentorforløbet skaber sammenhæng mellem medarbejderens personlige drivkraft og virksomhedens behov – til gavn for begge parter.

”Jeg stod i skiftet fra ét direktørjob til et andet og ville gribe muligheden for at få kigget i min værktøjskasse og få afklaret, hvor jeg vil gøre en forskel og hvad jeg vil bruge mit arbejdsliv til, samt få hjælpen til at kunne fortælle andre, hvilke talenter og kompetencer, jeg har.

I sparringen med Jette Bülck er jeg blevet set, afklaret og trygt guidet til den vej, jeg gerne vil gå:

Jeg er nu på min rette hylde og et godt sted i mit liv, og jeg anbefaler Afklaringsforløbet og den efterfølgende sparring til andre.

For nu, binder jeg selv kun en meget blød sløjfe på mit samarbejde med Jette Bülck:

Jeg vender tilbage!”.

Jakob Billgren Friis, Økonomidirektør/CFO, Birger Christensen A/S.”

Fra individuel afklaring til værdifulde bidrag

Mentorforløbet Gør din forskel er et intensivt, individuelt forløb, hvor medarbejderen får professionelt følgeskab til at identificere sine særlige ressourcer, kompetencer og motivationsfaktorer – og omsætte dem til konkrete bidrag.

Gennem afklaring, refleksion og målrettet sparring bliver det tydeligere, hvad medarbejderen kan, vil og med fordel kan bringe mere i spil.

Medarbejderen går vejen selv, men ikke alene. Jeg skaber retning, stiller de spørgsmål, der åbner nye perspektiver, og hjælper med at omsætte indsigt til handling.

Virksomheden får

  • Større indsigt i medarbejderens særlige kompetencer, ressourcer og potentiale.
  • En medarbejder med større klarhed over sit professionelle ståsted og sine muligheder for at bidrage.
  • Konkrete handleplaner for, hvordan medarbejderens styrker kan bringes bedre i spil.
  • Et stærkere grundlag for at udvikle og fastholde medarbejderens kompetencer.
  • Mulighed for at få større værdi ud af de ressourcer og talenter, virksomheden allerede har.

Medarbejderen får

  • Klarhed over sine styrker, talenter og den røde tråd i sit arbejdsliv.
  • Større bevidsthed om, hvad der motiverer og skaber mening i arbejdet.
  • Nye perspektiver på egne kompetencer og muligheder.
  • Redskaber til at omsætte potentiale til konkrete handlinger og bidrag.
  • En tydeligere retning for sin faglige og personlige udvikling.

"Mit forløb har været en rejse, hvor jeg er blevet helt klar på, hvad der er mine talenter og mit bidrag til verden, og hvordan jeg omsætter min vision til handling.

Tænk, hvis alle mennesker var så privilligerede at have Jette Bülcks hjælp til at udfolde deres største passion og potentiale - til gavn for dem selv og samfundet. Sikken et boost af værdi på alle bundlinjer det kunne skabe"

Louise Koch, CSR- Direktør, Dell

Sådan er mentorforløbet bygget op

Forløbet tager udgangspunkt i medarbejderens erfaringer, ressourcer og nuværende arbejdssituation.

  • Forberedelse: Medarbejderens CV gennemgås og analyseres med fokus på ressourcer, kompetencer og den professionelle røde tråd.
  • Individuel afklaringsguide: Medarbejderen modtager en specialdesignet guide, der sætter refleksion og afklaring i gang inden første møde.
  • Afklaringssession: En indledende session på to timer, hvor vi afdækker medarbejderens styrker, drivkraft, professionelle ståsted og muligheder for at gøre en forskel.
  • Følgeskabssessioner: Efterfølgende sessioner med fokus på at omsætte indsigterne til konkrete handlinger og nye måder at bringe medarbejderens bidrag i spil på.
  • Handleplan: Medarbejderen får konkrete næste skridt, der understøtter udvikling og fremdrift mellem sessionerne.

Ved forløb med 10 eller 15 sessioner er der desuden mulighed for løbende mailsparring og adgang til mit netværk af relevante ressource personer.

Et individuelt forløb med plads til den enkelte

Mentorforløbet består af en indledende afklaringssession på to timer og efterfølgende 5, 10 eller 15 følgeskabssessioner af en times varighed.

Forløbet tilpasses medarbejderens situation og virksomhedens ønsker og behov. Sessionerne kan afholdes fysisk, telefonisk eller online efter aftale.

En investering i virksomhedens eksisterende ressourcer

Når en medarbejder får mulighed for at bruge sine styrker og kompetencer mere målrettet, kan det skabe værdi for både medarbejderen og virksomheden.

Det handler ikke nødvendigvis om at tilføre nye kompetencer, men om at få øje på og aktivere de ressourcer, der allerede findes – og skabe de rette betingelser for, at de kan blive til værdifulde bidrag.

Investering

  • Afklaringssession + 5 sessioner: 24.995 kr. ekskl. moms
  • Afklaringssession + 10 sessioner: 29.995 kr. ekskl. moms
  • Afklaringssession + 15 sessioner: 34.995 kr. ekskl. moms

Forløbet betales ved booking og forud for udarbejdelse og fremsendelse af den Specialdesignede Afklaringsguide. 

Skal en af jeres medarbejdere gøre en endnu større forskel?

Har I en medarbejder, hvis ressourcer og potentiale fortjener at komme bedre i spil, er I velkomne til en uforpligtende samtale om mulighederne.

Lad os undersøge, hvordan et individuelt mentorforløb kan skabe værdi for både medarbejderen og virksomheden.

Skal din arbejdsplads investere i dit potentiale?

Et mentorforløb er en værdifuld investering – både for dig og din arbejdsplads.

Når dine talenter, kompetencer og personlige drivkraft kommer tydeligere i spil, styrker det dit engagement, din arbejdsglæde og din evne til at skabe værdi.

For arbejdspladsen betyder det mulighed for at bringe endnu flere af dine ressourcer og dit potentiale i spil – til gavn for både dig, dine kolleger og organisationens resultater.

Har du brug for inspiration til, hvordan du kan præsentere muligheden for din chef? Så hjælper jeg dig gerne med at sætte ord på værdien.

Kontakt mig helt uforpligtende.