Skip to main content Skip to footer

Profil

Jeg ser de ressourcer, andre overser – og hjælper med at gøre dem til værdifulde bidrag.

Jeg tror på, at mennesker og virksomheder lykkes bedst, når der er sammenhæng mellem det, der er personligt meningsfuldt for den enkelte, og det, der er strategisk værdiskabende for virksomheden.

Det er netop i dette krydsfelt, jeg har arbejdet siden 2005.

Jeg hjælper virksomheder, ledere og medarbejdere med at få øje på, afklare og aktivere de individuelle ressourcer, styrker og potentialer, som ikke altid er synlige eller kommer til deres ret i arbejdslivet.

For mig handler det om, at skabe klarhed over, hvad der driver den enkelte, hvad vedkommende særligt kan bidrage med, og hvordan det kan ledes og bringes meningsfuldt i spil til at gøre en forskel.

Min drivkraft – at forløse menneskers unikke bidrag

Jeg er optaget af, hvad der sker, når mennesker får mulighed for at bruge deres styrker og kompetencer på en måde, der giver mening for dem selv og samtidig gør en forskel for andre.

Mennesker ønsker at bidrage, udvikle sig og opleve, at deres indsats har betydning. Virksomheder har brug for engagerede mennesker, der kan omsætte deres kompetencer og ambitioner til værdiskabende bidrag.

Når de to perspektiver mødes, opstår der et stærkt grundlag for både personlig motivation, ansvarlighed, samarbejde og organisatoriske resultater.

Det er denne sammenhæng, jeg hjælper med at skabe.

Min erfaring og faglige tilgang

Med 21 års erfaring siden 2005 har jeg hjulpet flere tusinde mennesker gennem individuelle afklarings- og udviklingsprocesser.

Jeg arbejder med både direktører, ledere og medarbejdere og har gennem årene opbygget en særlig erfaring med at identificere menneskers individuelle ressourcer, drivkraft og potentiale – særligt det, de ikke selv er bevidste om.

Min tilgang kombinerer individuel afklaring, sparring og målrettet udvikling med et blik for den organisatoriske og strategiske sammenhæng, som det enkelte menneske indgår i.

Gennem individuelle forløb, ledelsessparring og udviklingsprocesser hjælper jeg med at omsætte indsigt til handling, så det personligt meningsfulde kan blive til konkrete og værdiskabende bidrag.

Min faglige baggrund

Mit arbejde bygger på mere end 30 års erfaring med personlig udvikling og en bred faglig baggrund.

Jeg er autoriseret ergoterapeut og har videreuddannelse inden for antropologi, positiv psykologi samt flere coach- og mentoruddannelser. Derudover har jeg træning i Stephen Coveys 7 Gode Vaner og The 8th Habit – Leadership.

Kombinationen af min sundhedsfaglige baggrund, min interesse for menneskers ressourcer og min mangeårige erfaring med ledere og organisationer giver mig et bredt perspektiv på menneskers potentiale og muligheder for at bidrage.

En af mine særlige styrker er evnen til at se sammenhænge, identificere oversete ressourcer og stille de spørgsmål, der skaber nye perspektiver og klarhed.

Jeg møder hvert menneske med nysgerrighed, respekt og en grundlæggende tro på, at der findes flere muligheder, end vi ofte selv får øje på.

Det, jeg arbejder for

Jeg ønsker at bidrage til et arbejds- og erhvervsliv, hvor menneskers individuelle ressourcer bliver set, værdsat og bragt meningsfuldt i spil.

Hvor ledere bliver tydeligere på deres eget bidrag og får konkrete værktøjer til at lede andres bidrag - Helt ud i hverdagen, hvor I sammen skaber en mærkbar forskel.

For virksomheder lykkes gennem mennesker, der oplever mening og betydning med det, de bidrager med.

Gør oversete ressourcer til unikke bidrag.

Det er ikke blot mit brandløfte. Det er det, der driver mit arbejde.

Jeg bidrager til FNs verdensmål 8: der sætter fokus på anstændige jobs og bæredygtig økonomisk vækst – for jeg tror på, at et bæredygtigt erhvervsliv begynder med mennesker, der får mulighed for at bidrage med det, de kan og brænder for.

Læs mere om mit bidrag til virksomheder og ledere her:

Erhvervsreferencer

Personlige referencer

Skal vi skabe værdi sammen?

Måske ønsker du som leder større klarhed over dine styrker, din drivkraft og det særlige bidrag, du kan bringe i spil. Eller måske vil I som virksomhed blive bedre til at identificere og aktivere medarbejdernes individuelle styrker og potentialer, så de omsættes til konkrete bidrag, der understøtter jeres strategiske mål.

Uanset udgangspunktet er du velkommen til en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe med at skabe klarhed og omsætte individuelle ressourcer til værdiskabende bidrag.

Jeg kan kontaktes her:

E-mail: post@jettebülck.dk
Telefon: 5152 8905

Jeg glæder mig til at møde dig.

Jette Bülck