Tina Klemmensen

”Jeg var afklaret med at være selvstændig, men inden Mentorforløbet var det alt for strabadserende med for mange småjobs til for få penge og for lidt sjov.

Jeg manglede retning og mod til at skifte målgruppe og sige fra overfor projekter med meget lille eller ingen indtjening.

Jeg trængte med andre ord til input udefra til at komme til det næste niveau, hvor jeg havde fundet det rigtige, havde udspecificeret mine ydelser og opdaget ressourcer, som ikke var i brug hos mig.

I Mentorforløbet fik jeg ”ledsaget adgang” til at sidde i direktørstolen og tage rollen på mig! Og jeg ved nu, at jeg KAN indtage rummet og rollen som direktør, hvis jeg vil.

Nu bruger jeg ikke længere energi på ”tvivl” i forbindelse med hvem og hvad, jeg vil arbejde for og den frigivne energi kan jeg bruge på, hvordan jeg kan komme til arbejde for og med, dem, jeg vil.

Jeg har fået en meget større sikkerhed omkring, hvad jeg har at tilbyde og hvordan det skaber værdi for andre.

Samtidigt har jeg fået prissat mine ydelser, og luget meget ud i dem, og det har givet mig et stabilt fundament at arbejde videre fra.

I andre afklaringsforløb beskæftiger man sig med den faktuelle del (tal, målgrupper, salg, forretningsmodeller osv.) af det, at finde sit rette arbejdsmæssige udgangspunkt og bygger op udefra. Men jeg har ikke oplevet andre, som bygger op indefra og ud, som Jette Bülck gør.

I Mentorforløbet får du uvurderlig hjælp til at finde/genfinde unikke ressourcer i dig selv og får givet dem en retning.”

Tina Klemmensen www.tina-klemmensen.dk