Stine Busk Hedegaard

”Jeg sad i et job, som jeg ikke kunne finde hverken arbejdsglæde eller motivation i. Jeg var godt klar over, at jeg ikke havde fundet min rette hylde endnu, men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle lede efter den. Min uafklarethed var en stopklods, som gjorde, at jeg ikke kom nogen vegne.

Nu har jeg fundet ud af, at der rent faktisk er noget, der kalder på mig – noget, jeg helt naturligt arbejder for, nærmest uanset hvilken kontekst jeg befinder mig i – en rød tråd, som jeg nu er blevet bevidst om og derfor også aktivt kan bruge som guideline fremadrettet.

I samarbejdet med Jette Bülck har jeg fået en større tro på, at jeg kan forme mit eget arbejdsliv ud fra det, der kalder på mig – fremfor det, jeg ”bare” er god til/uddannet til.

Jeg er blevet bevidst om, hvad der driver mig, og om at man – hvis man øger sit fokus – har stor indflydelse på, hvilke muligheder der åbner sig for en. Samtidig har jeg fundet ro i at tro på, at der er en mening med, at nogle muligheder af den ene eller den anden grund ikke bliver til noget. Det betyder nemlig, at det ikke var min dør, men at der er en anden mulighed, der venter på mig bag en anden dør.

Jeg anbefaler Mentorforløbet, fordi det er en øjenåbner at få en udefrakommende til at finde den røde tråd, man ikke selv kan se. Det betyder en større afklarethed, et øget fokus og mere fremdrift. Mentorforløbet får en til at fokusere og tage action på nogle ting, som man ellers ikke ville have fået gjort, og på den måde får man et skub til at tage lederskab over sit eget arbejdsliv i stedet for at lade stå til.”

Stine Busk Hedegaard