Dorthe Odefey

”Inden opstarten af Mentorforløbet var min situation kaotisk. Jeg oplevede et stort emotionelt, mentalt og økonomisk pres og stod virkelig med kniven på struben. Jeg følte, jeg famlede rundt i mørke og var kørt fast i mine egne tanker og ideer. Jeg havde ingen struktur eller konkrete målsætninger, men en masse bolde i luften uden en ramme rundt om. Jeg havde stirret mig blind på mig selv, det jeg kunne og på ydelserne i min virksomhed.

Jeg var nået til et punkt, hvor jeg var både frustreret, udkørt og opgivende, men alligevel ville jeg ikke slippe alt det, jeg havde arbejdet så hårdt for.

At jeg turde tage imod en hånd udefra gjorde konkret, at min virksomhed i første omgang overlevede. Jeg var truet på livet, men Jette Bülck fik mig til at se, at vi nogle gange kommer i situationer, hvor det ser ud som om, at alle døre er lukkede, men at det ikke er sandt; der er døre, der står på klem og vi kan godt ændre tingene og vende skuden.

Jeg fik hjælp til at få øje på udfordringerne og mulighederne i stedet for kun alle begrænsningerne. At se mig selv og min virksomhed med nye øjne, at tænke større og bredere, så jeg kunne ”steppe up”. Jeg fik i høj grad øjnene op for, at tænke mig selv som ”et produkt”.

Jeg fik hjælpen til at blive klar over, at det er en forretning jeg kører- ikke en hobby- og fik strukturen til at skabe mig et navn, skabe vækst og nye produkter.

I dag ser jeg mulighederne, skaber mersalg og er langt mere struktureret og med klare mål.

Og det handler ikke om ”salg”, men om at tage mig selv alvorligt og kigge på alle de investeringer jeg har gjort i tid, uddannelser og erfaringer, som nu er til glæde for nogen. Jeg giver via min forretning noget vigtigt til andre.

Forløbet hjalp mig til at afhænde gæld, skabe vækst og arbejde på et langt større mål end jeg havde troet var muligt. Nu er jeg landskendt med en tro på, at det her er og bliver stort og det har kun givet en masse plusser.

Forløbet har betydet, at jeg stadig har min virksomhed og at jeg kan ånde lettet op. Jeg har fået sat mig selv i rollen som forretningskvinde med glæde og stolthed og alt hvad det indebærer. Jeg tror på fremtiden og har fået skabt mere tid til mig selv. Jeg tænker mere business-like og tingene er sat i faste rammer, som hjælper mig med at tænke i udvikling, ekspansion og opgradering, i stedet for på ren og skær overlevelse.

Det er der jeg er nu: Jeg har vendt skuden, kender mit formål og er derfor meget mere sikker i mit salg.

At kende mit formål har betydet, at jeg har et stabilt fundament, som jeg forstår, som jeg tror på og som jeg kan relatere til. Det jeg arbejder for, er der ingen der kan vælte mig på - jeg kan bare bygge ovenpå og ovenpå. Det giver en følelse af tryghed og sikkerhed i mig selv og en professionalisme i min forretning, fordi jeg virkelig tror på produktet. Det er som at have fået sat ord på ”stammen” og hele tiden få øje på nye ”kviste og grene”, som er muligheder jeg kan benytte mig af.

Jeg vil varmt anbefale andre et Mentorforløb, fordi det kun kan give dig plusser! Bare med selve beslutningen om at starte på et forløb, viser du, at du VIL din forretning, at du vil videre og at du vil vækste.

Du får større kendskab til dig selv, struktur på din forretning og med et klart formål, får du et stabilt fundament til at skabe vækst og udvikling.

Du bliver guidet, du får ikke svarene serveret, men det giver en fed aha-oplevelse at blive guidet ind til de svar i sig selv, som allerede ligger der - men nu får du hjælp til at finde ind til dem. Og de ligger i os alle.

Alle burde have sådan et forløb, hvor du får Jette Bülck’s professionelle, neutrale øjne på din forretning. Hun arbejder med så mange forskellige virksomheder og mennesker, at hun er vant til at se mulighederne, og det får du glæde af i din forretning og dit arbejdsliv.”

Dorthe Odefey, Odefey Dyreadfærdscenter, Odefey.dk