Didde Eckberg Larsen

”Da jeg startede samarbejdet med Jette Bülck, var jeg meget sikker på, at jeg skulle noget andet i mit arbejdsliv, men hvad, var noget uklart.

I forløbet har jeg opnået en helt konkret afklaring og beskrivelse af det, jeg gerne vil, og det, der er energigivende for mig.

Fra blot at hvirvle rundt indeni mig, har mine tanker og ideer nu fået en form og er blevet noget konkret, jeg hele tiden kan arbejde videre med, og jeg har fået redskaber til at vurdere, om det arbejde/de opgaver, jeg påtager mig at løse, virkelig er på den rette hylde for mig. (Og ikke mindst, hvornår jeg ikke føler, jeg er dér.)

Det har været guld værd ikke at skulle klare det hele som selvstændig selv/alene:

Det har gjort en stor forskel at vide, at jeg løbende har kunne søge vejledning og støtte og jeg har fået hjælp til at prioritere (fordi ikke alle ideer er lige gode) og sparring til at fokusere på få ting ad gangen.

Jeg har lært, at jeg har et vigtigt bidrag og at det jeg kan, er noget værd, så en god pris for mit arbejde er vigtig.

Undervejs er jeg blevet mindet om min kurs, og det har hjulpet mig til at reducere min egen måde at forvirre mig selv på som evig idé- og initiativmager, og jeg har fået hjælp til at holde fast og holde næsen i sporet, så jeg i dag, i selvstændig virksomhed og i samarbejder med andre, arbejder målrettet med det, jeg brænder for:

  • Effektiv forebyggelse af stress igennem rådgivning samt stressbehandling, hvor jeg deler ud af den oversete viden om næringens evne til at skabe balance, i samvirke med effektive, psykologiske stresshåndteringsstrategier.
  • Inspirerer med det formål at øge bevidstheden om, hvordan det vi indtager, styrker vores evne til at være mentalt og fysiske robuste og levere gode resultater både i arbejds- og privatlivet.

 Jeg anbefaler et forløb hos Jette Bülck for det er en investering for livet.”

Didde Eckberg Larsen, Psykolog, stressspecialist og kvinden bag Madpsykologerne.dk & StressIBalance.dk